»MusikMosaik«

↓ sidens fod → Introduktion til Bruckner og orglet

Anton Bruckner
(1824-1896)

Symfonier for orgel

I betragtning af Bruckners kendskab til store orglers muligheder for klanglig variation kan det undre, at han ikke har komponeret større symfoniske værker i flere satser for instrumentet. Det er nærliggende i den forbindelse at henvise til den franske komponist Charles-Marie Widor (1844–1937), der i 1872 skrev de fire første og i 1885 de fire næste af sine i alt ti orgelsymfonier, eller til César Franck, der blandt andet i 1863 komponerede Grande pièce symphonique i tre satser. Men sandsynligvis mente Bruckner, at selv de største orgler ikke havde de klanglige egenskaber, som han tilstræbte, og som kun et fuldt symfoniorkester med korisk besatte blæser- og strygerstemmer og pauker kunne yde.

Orgeltransskriptioner

Alligevel er symfonierne og andre værker med orkester i nyere tid blevet transskriberet for orgel, men formålet er uklart. Måske er det gjort i et forsøg på at råde bod på en mangel, men det kan også være ønsket om at lade symfonierne opføre i omgivelser, der svarer til deres musikalske udtryk, i en kirke. Bruckner var et troende, kristent menneske, der lod sin overbevisning komme til udtryk i sine værker, både de vokale til liturgiske tekster og de instrumentale. Flere af symfonierne har egenskaber, der peger i den retning. Eksempelvis indgår i finalen af den 5. symfoni i B-dur en storslået fuga og et koralagtigt tema, der hæver hele symfonien højt over det verdslige plan. Den næste i rækken, symfoni nr. 6 i A-dur, er med flere kirketonale vendinger (dorisk og frygisk) utvivlsomt påvirket af hans samtidige beskæftigelse med kompositionen af den smukke, lydiske motet Os justi (1879). Om den 9. og sidste, ufuldendte symfoni i d-mol har han udtalt, at det var hans hensigt at tilegne den »Majestæten over alle majestæter«, »Den kære Gud«. En anden forklaring kan være, at de blev udarbejdet med henblik på at stille musik af Bruckner til rådighed for organister, der kun har få og ikke særligt interessante originale kompositioner for orgel af ham at vælge imellem.

Uanset motivationen bidrager orgeltransskriptionerne ikke til at kaste nyt lys over Brukners tonesprog, og de foreliggende indspilninger gør det ydermere klart, hvorfor han ikke selv skrev den slags musik.

Indspilninger

Erwin Horn, der har udarbejdet flere transskriptioner, udgav i 1999 Buckners originale orgelværker i NGA bind XII/6. De første ti i denne oversigt er indspillet af organisten Hansjörg Albrecht på forskellige instrumenter.

1. Annuleret symfoni i d-mol (»Nr. 0«) ved Erwin Horn og Ouverture i g-mol (WAB 98) ved Rudolf Innig ♬ Bruckner-orglet i St. Florian-stiftelsen. ◊ Oehms Classics OC476.
2. Symfoni nr. 1 c-mol, version 1877 (»Linz Version (1865-66)«) og Tre stykker for orkester (WAB 97), Marsch i d-mol (WAB 96), Tre stykker for orkester (WAB 97) og Marsch i d-mol (WAB 96) ved Erwin Horn ♬ Rieger-Orglet i Brucknerhaus i Linz ◊ Oehms Classics OC477.
3. Symfoni nr. 2 i c-mol, version 1877 og Psalm 150 (WAB 38) ved Erwin Horn ♬ Willis-orglet i Westminster Cathedral i London ◊ Oehms Classics OC478.
4. Symfoni nr. 3 i d-mol, version 1889 og symfonisk Präludium i c-mol angiveligt af Bruckner (WAB 297[?]) ved Erwin Horn ♬ Klais-orgel i St. Peter (Alter Peter) i München ◊ Oehms Classics OC479.
5. Symfoni nr. 4 i Es-dur, version 1878-80 ved Thomas Schmögner og Abendzauber (WAB 57) ved Erwin Horn ♬ Rieger-orglet i Wiener Konzerthaus ◊ Oehms OC480.
6. Symfoni nr. 5 B-dur ved Erwin Horn ♬ Klais-orgel i St. Margaret, München ◊ Oehms OC481
7. Symfoni nr. 6 A-dur ved Eberhard Klotz ♬ Kuhn-orgel i Hofkirche, Lucern ◊ Oehms OC482
8. Symfoni nr. 7 E-dur ved Erwin Horn ♬ Schuke-orgel i Gewandhaus, Leipzig ◊ Oehms OC483
9. Symfoni nr. 8 c-mol, version 1890 ved Eberhard Klotz og Ecce sacerdos (WAB 13) ved Hansjörg Albrecht ♬ Reger-orgel i Musikverein, Wien ◊ Oehms OC484
10. Symfoni nr. 9 d-mol, med finale færdiggjort af Gerd Schaller (udgivet i 2019) og Libera me, Domine (WAB 22) ved Erwin Horn ♬ Orgel i Fraumünster, Zürich ◊ Oehms OC485


11. Studiesymfoni f-mol, Ouverture g-mol (WAB 98), Marsch d-mol (WAB 96), Tre stykker for orkester (WAB 97) ved Rudolf Innig (også organist) ♬ Marienkirche Hannover ◊ MDG 917 2174-6
12. Symfoni nr. 5 B-dur ved Matthias Giesen (også organist) ♬ Bruckner-orglet i St. Florian-stiftelsen ◊ Gramola 99169.
13. Symfoni nr. 7 E-dur, Adagio i cis-mol og Präludium i C-dur (»Perger Präludium«, WAB 129) ved Erwin Horn, organist: Robert Kovàks ♬ Bruckner-orglet i St. Florian-stiftelsen ◊ Spektral SLR4-08032
14. Symfoni nr. 8 c-mol, version 1890 ved Lionel Rogg (også organist) ♬ Heuvel-orglet i Vicotria Hall, Genève ◊ BIS CD 916
15. Symfoni nr. 9 d-mol ved Eberhard Klotz, organist: Thilo Muster ♬ Orglet i Église St. Martin, Dudelange, Luxembourg ◊ zoho classix ZM 202107
16. Symfoni nr. 9 d-mol, med finale færdiggjort af Gerd Schaller (udgivet i 2018) ved Gerd Schaller (også organist) ♬ Orglet i den tidligere Cistercienserklosterkirke i Erbach ◊ Profil PH21010.

← Vokalværker med orgel

↑ sidens top

18. september 2024